BESTYRELSEN/PERSONDATA / Beretning v. Formand

Beretning v. Formand

Beretning v. formanden 2023

Vores forening er stadig mærket af nedlukningerne de sidste 2 år. Der har ikke været den samme opbakning til de hold vi tilbyder. Vi mangler også instruktører til vores børnehold og Springhold.
Vi håber at der er nogle mennesker, der har lyst til frivilligt arbejde, altså blive instruktør på et gymnastikhold.
I 2021/2022 havde vi tilbud om 8 hold, men vi havde 5 hold der kom i gang. Til vores forårsopvisning den 10. april var der selvfølgelig vores egne hold, 3 landsdelshold og et pardansehold fra Åkirkeby samt Damehold fra Poulsker. Det var en dejlig søndag med mange tilskuere og der var en god stemning.
September startede en ny sæson op, med 8 hold på programmet- vi kunne ikke skaffe instruktør til holdet Bøllefrø og Springhold. Desværre kom der kun 4 hold i gang. De andre kom der kun få eller ingen, så de blev ikke til noget. Vi har fået et Damehold uden opvisning i år og det er der stor begejstring for. Krudtugleholdet var så uheldige at Instruktøren blev sygemeldt og formanden tog over, men der blev kun 3 deltagere. Børnene nyder at komme og leget og bevæget sig i gymnastiksalen.
Vi håber at 2023/2024 bliver en sæson, hvor nogle har lyst til at være instruktør og det vælter ind med mange deltagere til de forskellige hold. Det er vigtigt at medlemmerne bakker op om deres gymnastikforening, for ellers kan resultatet blive at der ikke er noget gymnastik i Nexø.
Vi takker vores instruktører og hjælpeinstruktører for det store arbejde i lægger i foreningen, I er meget vigtige for foreningen. Det samme gælder bestyrelsen, tak for godt samarbejde.
Vi takker også for samarbejdet med de andre foreninger til ”Helt vildt Idræts dag” Tak til halinspektøren og hallens personale for det gode samarbejde.

På bestyrelsens vegne
Anni Bech
 

Beretning v. formanden 2022


Beretning

Vores gymnastikforening har været mærket af, at der har været Corona de sidste par år.
Vores afslutning for sæsonen 2020/2021 blev anderledes end det plejer. Vi måtte lukke helt ned først på året og vi fik ikke nogen opvisning og heller ikke sagt ordentligt farvel til vores gymnaster. Vi sendte en mail hvor vi oplyste at det var blevet bestemt at alt lukkede ned og vi sagde tak for deres indsats på holdet og vi håbede på at vi kunne starte op igen i september. Instruktørerne gjorde et godt arbejde for at bevare optimismen og samtidig være opmærksom på at vi ikke smittede hinanden.
Vores sæsonstart i september 2021 var fin. Vi fik ikke så mange hold i gang, som vi havde ønsket. Vi startede forældre/barn hold op, Bøllefrø og Krudtugler blev slået sammen, Mini-Power, Power Kids og Juniorholdet kom alle i gang. Junior holdet fik 2 nye instruktører, som har givet et dejligt frisk pust til holdet. Vi besluttede at alle hold blev bevaret, selvom de ikke opfyldte vores krav om at være 10-12 stk. på holdet. Vi synes at det var vigtigere, at vi havde gymnaster der kom til gymnastik.
Vi havde instruktører til 2 hold mere, men da der kun kom 2 – 3 stykker blev vi enige med instruktøren om at stoppe og så prøve igen til næste sæson. Vi har godt kunne mærke at der har været færre på holdene indimellem, fordi de har skiftes til at blive ramt af Corona. Vi lukkede helt omkring jul og nytår pga. store smittetal. Heldigvis har vores instruktører ikke været så hårdt ramt og de har hjulpet hinanden, så vi kun havde få aflysninger.
Vi prøvede noget nyt i år sammen med de andre foreninger i Nexø. En fælles idrætsdag, vi var alle enige om at det skulle vi have igen næste år.
Vi glæder os over at vi i denne sæson kan slutte med en opvisning søndag den 10. april. Vi af holder generalforsamling den 8. marts kl. 19.30 i Hallens Cafeteria. Vi håber at medlemmerne deltager.
Vi er utrolig glade for den indsats vores instruktører har gjort i denne sæson, de har kommet godt igennem Corona tiden og vi siger tusind tak for jeres store arbejde.
Vi takker halinspektøren for et godt samarbejde, du er altid frisk og villig til at hjælpe, tak for det.
Jeg vil takke bestyrelsen for det frivillige arbejde de ligger i vores forening- tak.
Uden instruktører, bestyrelse og medlemmer har vi ikke en forening. Tak for jeres opbakning

På bestyrelsens vegne

Anni Bech, formand
Formand: Majken Funch Kofoed  | dchr@live.dk